Om byen
Aarhus er den næststørste by i Danmark og ligger på den jyske halvøs østkyst midt i regionen af samme navn.
Byen blev oprindeligt grundlagt som en havneby ved udmundingen af Aarhus Å, men blev hurtigt et handelscentrum, der var åbent for hele verden. Den charmerende gamle bys frilandsmuseum, kaldet Den Gamle By, består af flere hundrede år gamle bindingsværkshuse. Det er en historisk by med en botanisk have, kunstmuseet ARoS og et underjordisk vikingemuseum, der udstiller den tidlige lokalhistorie. I 2022 havde byen en befolkning på ca. 350.000 indbyggere.
I de seneste årtier har Aarhus oplevet en hidtil uset byomdannelse med mange nye institutioner, infrastrukturprojekter, bydele og rekreative områder. Både skylinen og arealanvendelsen i den indre by er under forandring, efterhånden som tidligere industriområder bliver omdannet til nye bydele og kvarterer.
Aarhus er en by andre kan lære af
Aarhus er en mellemstor by, der repræsenterer den nordlige del af Europa. Byen sigter mod at være klimaneutral i 2030 og har planlagt investeringer på 14 millioner euro i klimafinansiering for at reducere CO2. Kommunen har også oprettet en “bestyrelse for medborgerskab og mangfoldighed”. Derudover er Aarhus blevet udvalgt til at være mentorby i Intelligent City Challenge. Aarhus er medlem af Covenant of Mayors og Rainbow Cities Network.
Som pilotby i DivAirCity er
målsætningerne for Aarhus Kommune:
Vise veje til bedre luft
Øge bevidstheden om luftens kvalitet hos forskellige borgergrupper
Samskabe grønne byrum
Etablere by-laboratorier
By-laboratorierne i Aarhus fokuserer på effekten af naturbaserede løsninger på trivsel og sundhed, og på nye tilgange og metoder til måling af luftkvalitet for at kunne forstå forskellige borgergruppers eksponering for luft af dårligere kvalitet.
By-laboratorier på Langenæs og Frederiksberg
Langenæs og Frederiksberg er et mangfoldigt kvarter, hvor forskellige levemåder fører til forskelle i hvordan borgere bliver udsat for luft af dårligere kvalitet. Derfor er mange forskellige typer af aktører involveret i by-laboratorierne. Fælles for mange af dem og for kvarteret er dog, at det ikke er nyt at eksperimentere med grønne løsninger på en bedre by
I lokalsamfundene Frederiksbjerg og Langenæs er naturbaserede løsninger i årevis blevet implementeret og brugt som en metode til at forbedre livet i nabolaget. Den offentlige park ved MarselisborgCentret genåbnede i 2021 efter to års genopbygning af den tidligere hospitalspark og er den første i verden, der integrerer bynatur, klimatilpasning og rehabilitering.
Lokalt engagement er velkomment, når det handler om at tilføje bymøbler og installationer til grønne områder – selv de små grønne områder.
Kan vi lukke af for luft af dårligere kvalitet?
Hvis du jævnligt kommer forbi Harald Jensens Plads, har du måske bemærket (på højen vest for Sdr. Ringgade), at en skærm af stjernejasmin og efeu er ved at vokse op. Planteskærmen blev bygget op i foråret 2024 efter idé og design med hjælp fra lokale ‘grønne’ ildsjæle. Den er 24 meter lang og 2 meter høj. Vi har beplantet skærmen med efeu og stjernejasmin og omkranset den med stenurter, fordi lige netop disse arter er særligt effektive til at rense luften i forhold til mange andre planter. Skærmen er lige for tiden omkranset af sensorer, som måler forskellene i luftens kvalitet på hhv. ydersiden og indersiden. Målet med dette by-laboratorium er at undersøge, om en grøn skærm som denne kan bruges til at forbedre luftkvaliteten for dem som befinder sig ‘indenfor’ skærmen rundt omkring i byens parker og mellemrum. Vi kender og deler resultaterne lidt senere i 2025. By-laboratoriet omkring den grønne skærm har involveret mange forskellige deltagere. Børn fra lokale institutioner og elever fra Frederiksbjerg Skole har fx hjulpet med at beplante skærmen.
Kan vi vise en vej til bedre luft?
I vintermånederne 2023 og 2024 foretog cyklister og kørestolsbrugere luftkvalitetsindsamlinger med måleudstyr monteret på kroppe og køretøjer. Baggrunden for dette var et videnskabeligt forsøg på at besvare et spørgsmål, som mange borgere har stillet sig selv og os igennem de seneste par år i projektet: gør det en forskel at cykle, gå eller køre i kørestol ad alternative gader med mindre trafik fremfor ad større gader med meget trafik?
Svaret er både ja og nej.
Nej, kørestolsbrugere kunne ikke måle en bemærkelsesværdig positiv eller negativ forskel i luftens indhold af de særligt skadelige ultrafine partikler (PM2.5) mellem de trafikerede gader og de mindre trafikerede gader. Målingerne kunne heller ikke vise, at kørestolsbrugere udsættes for højere koncentrationer af disse partikler end gående selvom de ‘sidder ned’ i en højde, hvor de synes mere udsatte for trafikkens partikeludledninger.
Ja, cyklister kunne anderledes måle en væsentlig forskel på op til 40-50% i partikelkoncentrationer mellem de mindre trafikerede gader og de meget trafikerede gader. Målingerne blev foretaget på hverdage i myldretiden mellem 07.30 og 08.30 og viste altså, at der er forskelle for cyklister i hvert fald i dette tidsrum og på en vinterdag.
Kan vi dermed tegne en cykelrute, som vi med sikkerhed kan sige er sundere at cykle ad?
Nej.
For der er så mange variationer i luftkvaliteten i løbet af en dag og mellem hverdag og weekend, at en fastlagt cykelrute ikke giver mening. Udenfor myldretiden kan luften på meget trafikerede gader godt være lige så ens som på gader med mindre trafik.
At følge råd om veje til bedre luft i hverdagen kræver, at vi først og fremmest har en bevidsthed om luftens kvalitet. Efter idé og med hjælp fra forskellige borgere forsøger vi derfor nu at vække lidt bevidsthed med dette by-laboratorie, hvor vi undersøger hvorvidt fysiske infostandere i form af kasser beplantet med stenurter, der via QR-koder giver adgang til information om luftkvalitet, kan øge din bevidsthed om at du kan tage et aktivt valg i forhold til din adfærd og eksponering for luftforurening.
Du kan møde 20 plantekasser i lokalområdet Frederiksbjerg, og du kan møde dem på Ingerslev Torv, foran Frederiksbjerg Skole, i Sankt Anna Gade, i Montanagade, i Dybbølgade og på Hallsti. Hver kasse gør opmærksom på, at vi alle har muligheder for at vælge en vej igennem byen med tanke på at nedsætte egen eksponering for luftforurening.
Grunden til at kasserne er beplantet med lige netop stenurter er på grund af:
- Stenurter kræver ikke kunstig vanding, og kasserne er designet, så der opsamles de små mængder vand, planterne behøver. Stenurter kan også tåle at tørre ud. Vi evaluerer designet mhp. at genbruge løsningen i andre sammenhænge.
- Planterne tilhører en gruppe af planter, vi kunne kalde ‘luftrensende’ planter. De renser luften for partikler, som vi derfor ikke indånder. 20 kasser med disse planter gør selvfølgelig ingen forskel i det samlede billede, men forestil dig hvad beplantning på letbanens strækninger, i alle byens grønne mellemrum, på tagene, i parkerne og haverne ville kunne gøre? Det står foreløbigt hen i det uvisse, men i første omgang vil vi hermed gerne inspirere jer til at tænke over endnu flere steder at putte luftrensende planter i jorden – også hjemme hos jer selv.
- Stenurter er stedsegrønt og kan derfor forskønne et byrum året rundt.
